Vindmøllerne bliver større og større
og repræsenterer i dag store værdier og for at få det
størst mulige udbytte af vinden og dermed en højere
produktion, er vindmøllerne placeret højt i landskabet,
og er dermed også særlig udsat for skader.
På trods af at moderne vindmøller er udstyret med en
række sikringsforanstaltninger, som skal sikre
vindmøllerne mod overlast, sker der alligevel
beskadigelser af forskellig art. Dette kan være en
udefra kommende beskadigelse som lynnedslag, stormskade
m.m. Der kan også være tale om indefra kommende skader
som brand eller nedbrud i gear eller generator.
Flere forsikringsselskaber tilbyder derfor en særlig
vindmølleforsikring, som kan sikre dig mod de værste
økonomiske tab efter sådanne skader.
En vindmølleforsikring kan sammensættes af følgende
dækninger:
• All-risks dækning, herunder maskinforsikring
• Branddækning
• Restværdidækning, som dækker nedtagning af anvendelige
rester efter en stor skade
• Produktionstab efter en dækningsberettiget skade
• Aftagerdækning for produktionstab, hvis en skade hos
tredjeperson forhindrer dig i at levere din produktion.
• Ansvar
• Retshjælp
Præmien for en vindmølleforsikring fastsættes normalt ud
fra vindmøllens nyværdi og omfang af den valgte dækning.
Nogle selskaber tilbyder dækning efter dagsværdi eller
som en første risikodækning.
Vær opmærksom på, at dækning af skader under
maskinforsikringen oftere bliver afvist med stigende
alder på vindmøllen og ofte med henvisning til
tiltagende slidtage. Dette har nogle selskaber gjort
kort proces overfor ved at opsige maskinforsikringen når
vindmøllen har nået en vis alder. Dette betyder for dig,
at du ikke betaler for en dækning som alligevel vil
blive afvist.
Energy World ApS er agent for et stort europæisk selskab
og rådgiver om den bedste dækning for din vindmølle.
|